Nye undersøgelser

Evalueringer og undersøgelser af folkeskoleområdet er en væsentlig del af grundlaget for Skolerådets formandskabs rådgivning til undervisningsministeren.

Formandskabet har kompetence til at beslutte, hvilke evalueringer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skal gennemføre på folkeskoleområdet. Formandskabet kan også vælge at lade andre end EVA gennemføre evalueringer af folkeskolen.  

Skolerådets formandskab råder over en fast årlig finanslovsbevilling til evalueringer og undersøgelser på folkeskoleområdet. I 2011 er bevillingen på 5,8 millioner kroner. Derudover har formandskabet modtaget bevillinger fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler til gennemførelse af undersøgelser på folkeskoleområdet.

Evalueringerne og undersøgelserne kan gennemføres af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som en del af EVA’s myndighedsopgaver på folkeskoleområdet.

Skolerådets formandskab kan endvidere konkurrenceudsætte undersøgelserne via udbud. Der er indgået rammekontrakter med Anvendt KommunalForskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, EVA og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der kan byde på disse undersøgelser.

Søg
* Vælg et kriterium