Søg

Arrangementer

Rådet har afholdt følgende arrangementer:

Fagligt seminar om evaluering og kvalitetsudvikling den 26. februar 2007

På seminaret d. 26. februar 2007 blev der holdt oplæg om nordiske erfaringer med brug nationale test. Oplægsholderne var professor Mats Ekholm, Karlstad Universitet, tidligere generaldirektør for Skolverket, Sverige og direktør Julius K. Björnsson, Institut for prøver og evaluering, Island. Desuden var der oplæg om formandskabets syn på evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen ved rådets formand, Jørgen Søndergaard.

Mats Ekholm påpegede bl.a., at kvalitetsvurderinger ikke er et mål i sig selv. "Det ændrer ikke på adfærden på skolerne, hvis skolerne ikke forholder sig til resultaterne af målingerne, og i Sverige har man langt fra formået at få det fulde udbytte", sagde Mats Ekholm. Download Mats Ekholms oplæg (PDF, 948 kB). Download referat af Mats Ekholms oplæg (PDF, 74 kB).

"Prøver og test bør ikke komme til at kontrollere undervisningen", lød det fra Julius K. Björnsson. "Det skal være klart for de implicerede, hvorfor prøver og test afholdes, hvad der er formålet og hvad resultaterne kan bruges til". Download Julius K. Björnssons oplæg (PDF, 1.166 kB). Download referat af Julius K. Björnssons oplæg (PDF, 50 kB).

"Metodefriheden er en vigtig grundpille i folkeskolen, men denne frihed skal gå hånd i hånd med en viden hos alle om, hvad der virker", sagde undervisningsminister Bertel Haarder. Download referat af undervisningsministerens oplæg (PDF, 52 kB).

"Den centrale vision for formandskabet for Skolerådet, er at bidrage til en videnbaseret kvalitetsudvikling af folkeskolen", sagde Formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard. Download Jørgen Søndergaards oplæg (PDF, 552 kB). Download referat af Jørgen Søndergaards oplæg (PDF 50 kB). 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 30-10-2008