Formandskabet mener
Formandskabet uddyber de væsentligste konklusioner i beretning 2010
Både i samfundet og på arbejdspladserne er der brug for elever, som er motiverede for videre uddannelse og med en stærk ballast af faglige og alsidige kompetencer, når de forlader folkeskolen.
”Eleverne skal selvfølgelig være fagligt dygtige, men de skal også lære meget andet end det faglige. F. eks. at arbejde sammen – også med nogen, der er anderledes end en selv, tage stilling og bruge de faglige kompetencer til at løse problemer og udvikle nye ideer” siger Jørgen Søndergaard, formand for kolerådet.
Rent praktisk anbefaler Skolerådets formandskab, at man indfører projektopgaver på 3., 6. og 8. klasse-trin, som skal vise, at eleverne lever op til de nye trinmål for den alsidige udvikling.
”Projektforløb, hvor lærerne både evaluerer processen og slutresultatet slår to fluer med et smæk” siger Jørgen Søndergaard. ”Processen, hvor eleverne udfordres på evnen til at samarbejde med hinanden, på kreativitet og selvstændighed osv. giver et godt billede af den alsidige udvikling, mens slutresultatet giver et billede af det faglige niveau”.
Folkeskolen fortjener langsigtet plan
Mange lovændringer, krav og ønsker har været et vilkår for folkeskolen i de seneste år. Hvis både elevernes faglighed, alsidige udvikling og trivsel skal i top, skal skolen præstere bedre. Men ændringer bør ske inden for rammerne af en langsigtet plan, hvis vi skal nå de ønskede resultater, siger Skolerådets formandskab.
Læs mere her
Festtaler farlige for folkeskolen
Interview med direktør Jørgen Søndergaard, SFI
De nationale mål for folkeskolen skal omsættes i praksis på skolerne, hvis kvaliteten skal styrkes. Der er fare for, at politikernes mål for folkeskolen bliver de rene festtaler, hvis kommuner og skoler ikke følger op på dem, siger Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard.
Læs interviewet her
Samarbejdsevner skal på afgangsbeviset
Interview med professor Niels Egelund, DPU, Århus Universitet
Skolerådets formandskab anbefaler i beretningen for 2010, at folkeskolen styrker fokus på den alsidige udvikling. Elevernes evner til at samarbejde, løse problemer, være kreative og innovative og lære på forskellige måder kan blandt andet fremmes gennem nye trinmål, siger Niels Egelund, medlem af formandskabet for Skolerådet.
Læs interviewet her
Lærerne skal på skolebænken
Interview med sektionsleder og post.doc. Simon Calmar Andersen
Hvis Danmark skal i top i PISA-undersøgelsen 2020, skal lærerne målrettet efteruddannes. Kravet vil stige de kommende år, da folkeskolen ansætter flere og flere lærere, der ikke har gået på læreruddannelsen, fortæller Simon Calmar Andersen, medlem af formandskabet for Skolerådet.
Læs interviewet her
Projektopgaver kan gavne elevernes alsidige udvikling
Interview med skoleleder Grethe Andersen
Folkeskolen skal styrke fokus på den alsidige udvikling. Det anbefaler Skolerådets formandskab i beretningen for 2010. Projektopgaver på 3.-, 6.- og 8.-klassetrin vil være en god måde at styrke alsidige kompetencer hos eleverne som for eksempel samarbejdsevne og kreativitet, vurderer Grethe Andersen, medlem af formandskabet for Skolerådet.
Læs interviewet her
Elevernes trivsel i folkeskolen skal forbedres
Interview med skoleleder Kirsten Birkving
Langt de fleste elever trives i folkeskolen, men mange klager over støj og dårligt indeklima og enkelte over mobning. Det går ud trivslen og dermed også over indlæringen. Flere skoler forsømmer at undersøge elevernes trivsel, selv om de er forpligtet ifølge loven. Det er uværdigt, siger Kirsten Birkving, medlem af formandskabet for Skolerådet.
Læs interviewet her
Senest opdateret 21-07-2010